I sidste uge var ingen i den store verden, der kendte Rahaf al-Qunun; den unge saudiarabiske kvinde, der flygtede fra sin familie under et ophold i Kuwait. Lige nu er hun stadig i Thailand, i besiddelse af sin mobiltelefon og forenet med sit pas, der har været konfiskeret. Havde det været omvendt, havde historien formentlig set markant anderledes ud.

Historien i kortform lyder, ifølge BBC, at hun ikke længere er muslim, og at hun grundet familiens vrede frygtede for sit liv.[1] Torsdag den 3. januar i sidste uge var hun stadig på ferie i Kuwait. Fredag den 4. januar flygtede hun. Lørdag den 5. januar gik hun på Twitter og fik på to dage 45.000 følgere.[2] I skrivende stund onsdag den 9. januar, fem dage efter oprettelsen, er tallet 116.000.[3]

Men der er også sket andre ting siden lørdag. Den indledningsvise plan om at rejse til Australien blev stoppet i Bangkok; ikke af de thailandske myndigheder, men af repræsentanter fra den saudiarabiske ambassade. Hun fik frataget sit pas og anbragt på et hotelværelse, til hun efter planen skulle sættes på et fly retur. Dog havde hun held til at barrikadere sig på værelset og derfra begyndte hendes mediekampagne for alvor at brede sig.

Jævnfør et tweet fra Rahaf al-Qunun udtaler en saudiarabisk embedsmand i Bangkok, at ”de skulle have taget hendes telefon i stedet for hendes pas.”[4] Og det rammer nok hovedet på sømmet. Nu er hun nu en international mediehistorie og officielt beskyttet af UNHCR.

På grund af Twitter.

“Smilets land sender ikke mennesker i døden”

I et tidligere indlæg har jeg skrevet som den strategiske borger; som en pendant til begrebet ’den strategiske korporal’.[5] Som jeg dér skriver, er den strategiske borger stærk, fordi han appellerer til os med etos; autenciteten skaber troværdighed. Den strategiske borger virker på os, fordi han taler ind i det journalistiske nyhedskriterium om identifikation. Den strategiske borger kan potentielt få effekt på højere niveau, end han befinder sig på, på grund af det moderne informationsmiljøs tre karakteristika: Hastighed, volumen og tilgængelighed.

Rahaf al-Qunun begyndte med det samme at tweete fra Bangkok Lufthavn, da hendes plan blev stoppet. Hun havde tidligt en begyndende skare af følgere, som kunne sprede det stærke foto af en ung kvinde, der har spærret døren til sit hotelværelse med en stol, madrasser og en symbolsk sikkerhedskæde. Der kom hurtigt volumen i hendesbudskab. Da hun var bange for ikke selv at kunne kommunikere via Twitter, lod hun andre overtage den udadvendte kommunikation – indtil hun vendte tilbage. Hun forstod vigtigheden af tilgængelighed.

Billedet, der gik viralt (twitter.com/Sophiemcneill/status/1082114498708746241).

De thailandske myndigheder stod i en prekær situation og måtte ændre strategi undervejs. Mandag måtte chefen for immigrationspolitiet udtale sig til pressen med ordene:[6]”Thailand is a land of smiles. We will not send anyone to die.” Den saudiarabiske ambassade i Bangkok måtte ligeledes mandag komme med en officiel udtalelse.[7] UNHCR gik ind i sagen. De australske myndigheder måtte forholde sig til evt. asyl, før der forelå en ansøgning. I dag onsdag har UNHCR så bedt landet om at give hende asyl.[8]

Folk er også i tidligere tider flygtet fra fjender, familiemedlemmer eller myndigheder. Men hvor det tidligere gjaldt om at holde sig skjult, til man var i sikkerhed, kan det nu være nødvendigt at råbe højt for at komme det. I et højteknologisk informationssamfund er det svært at gemme sig. Men det er også svært at blive holdt gemt, hvis man har pippet højt nok, så andre har hørt det.

Rahaf al-Qunun er et eksempel på en historie, hvor de sociale mediers styrke ikke kun ligger i evnen til at livestreame virkeligheden, men også til at skabe den; hvor informationsteknologien skaber mulighedsrum for den strategiske borger, der forstår at anvende den.

I hendes historie har den saudiarabiske embedsmand ret; skulle de havde forhindret kvindens fortsatte flugt, havde det været mere effektivt at fratage hende adgangen til internettet end hendes pas. Hvis Rahaf al-Qunun opnår asyl i Australien, opnår hun sit mål – men hun skaber også en strategisk indvirkning, som rækker ud over hendes egen historie.

Se Rahaf al-Qununs profil på Twitter her.

[1] https://www.bbc.com/news/world-middle-east-46777848.

[2] http://nyheder.tv2.dk/udland/2019-01-07-18-aarig-paa-flugt-fra-far-frygtede-halshugning-i-hjemlandet-mobilen-reddede-hende.

[3] https://twitter.com/rahaf84427714.

[4] https://twitter.com/rahaf84427714/status/1082641243690156032.R.

[5] https://www.linkedin.com/pulse/den-strategiske-korporals-civile-kollega-jeanette-serritzlev/.

[6] https://www.bbc.com/news/world-middle-east-46790542.

[7] http://nyheder.tv2.dk/udland/2019-01-07-18-aarig-paa-flugt-fra-far-frygtede-halshugning-i-hjemlandet-mobilen-reddede-hende.

[8] https://www.dr.dk/nyheder/udland/fn-beder-australien-give-asyl-til-saudiarabisk-kvinde-pa-fl