”Hvem her kender IKKE RT?” Sådan lød mit spørgsmål i forbindelse med et foredrag for ca. to år siden. ’RT’ betyder her ikke ’retweet’, men ’Russia Today’. Sådan spørger jeg ikke længere, for jeg har fundet ud af, at spørgsmålets udgangspunkt er forkert. Det skal snarere lyde: ”Hvem kender RT?”

Af Jeanette Serritzlev

Kreemls veludviklede medieplatform Russia Today (RT) har en overraskende lav kendskabsgrad i den brede befolkning. Det er i hvert fald mit indtryk gennem mine foredrag og undervisning, hvor jeg blandt andet taler om russisk informationskrig, desinformation og fake news. Kendskabet er ligeledes lavt, når jeg taler til publikum, hvor man ville forvente en større indsigt, herunder personer i uniform.

Når kendskabet til RT synes lavt, kunne det jo være, fordi danskerne ikke bliver eksponeret for det. Men RT deles også på sociale medier i Danmark, ligesom et medie som Tv2 Nyhederne i flere tilfælde har henvist til RT-tweets i forbindelse med hændelser uden for Rusland.[1]

Men hvad jeg kan bruge min forståelse til, hvis jeg ikke kan dokumentere det? Jeg har derfor over sommeren lanceret en ikke-videnskabelig undersøgelse – men dog en undersøgelse – blandt mit netværk på LinkedIn. Det vil sige; respondenterne er ikke repræsentative for den danske befolkning som helhed. Der er en overvægt af voksne mænd med længerevarende uddannelser og arbejde inden for eller interesse i samfundsmæssige forhold, sikkerhedspolitik og kommunikation.

Den viden bruger jeg til at antage, at kendskabsgraden i min undersøgelse ligger over, hvad den ville gøre, hvis respondenterne var repræsentativt valgt. Det vil med andre ord sige; at hvis jeg lavede en større, repræsentativt dækkende undersøgelse af danskernes kendskab til RT, har jeg en forventning om, at kendskabsgraden ville være væsentligt lavere end de omkring 50 % som i denne undersøgelse.

I denne artikel gennemgår jeg resultatet af min undersøgelse og giver en kort introduktion til RT.

RESULTATER FRA UNDERSØGELSEN

Halvdelen kender til RT

Jeg har fået 71 besvarelser. Godt to tredjedele af respondenterne er mænd, mere end halvdelen har en kandidat- eller mastergrad, og ca. tre fjerdedele er i alderen 35-54 år.

I min undersøgelse svarer knap halvdelen, at de kender RT – mens stort set alle kender BBC og CNN. Al-Jazeera når 87 %, mens den kinesiske pendant til RT, CCTV, er undersøgelsens mest ukendte kanal med 34 %.

Hvor støder folk på RT?

I min undersøgelse svarer 38 %, at de dagligt eller stort set dagligt ser internationale nyheder. 25 % ser ugentligt, mens 37 % kun ser nyheder fra internationale medier mindre end ugentligt.

Når respondenterne angiver, hvor de ser internationale nyheder henne, svarer mere end halvdelen, at det er via mediets egne hjemmeside. Knap halvdelen angiver deling via sociale medier, mens en tredjedel henviser til almindeligt tv. Resten angiver YouTube og lignende.

Hvad ser folk på RT?

41 % af respondenterne mindes at have set indslag på eller fra RT. Knap halvdelen mindes ikke, at de har, mens de sidste 11 % svarer ved ikke. Hvad ser de folk, der ser RT så? Respondenterne svarer blandt andet:[2]

• ”Primært for at se fantastisk propagandistisk TV.”
• ”Jeg ser primært indslag fra RT, når de deles på sociale medier. Det er ikke et medie, jeg selv opsøger.”’
• ”Kun sjældent og mest af nysgerrighed.”
• ”RT har ofte indslag på Twitter. Oftest reportager fra ting på gaden. Fra London og Paris – f.eks. Yellow Wests i Frankrig.”
• ”Interesseret i at se, hvorledes forskellige parter vinkler samme nyhed.
• ”Ser det på hotelværelser, primært i Østeuropa.”
• ”Nyheder fra Mellemøsten (Iran/Syrien/Tyrkiet). Ses måske månedligt som alternativ/andet perspektiv på statsinteraktionerne.”
• ”De giver et godt indblik i en anden verdensopfattelse.”
• ”Generelt er RT og France24 gode på nyheder, bortset fra når det drejer sig om Rusland eller Frankrig. :-)”
• ”Jeg møder jævnligt RT på SoMe, når der linkes til artikler ifm. debatter.”
• ”Ser sjældent RT, kun for at forstå den russiske propaganda-vinkel på en given sag. Er som udgangspunkt MEGET skeptisk over for RT.”

Ovenstående svar indikerer, at respondenterne deler sig i tre hovedgrupper:

• Opsøger det med interesse for det som propagandistisk tv.
• Opsøger det for at få en anden vinkel end traditionelle vestlige mediers.
• Eksponeres for det via sociale medier.

For den opsøgende del gælder, at de kender mediets profil og dermed vinkling. Blandt respondenterne i undersøgelsen tyder det også ud fra besvarelserne på, at det gælder for de grupper, der eksponeres for det på sociale medier.

Det er værd at bemærke, at ud af 25 kommentarer nævner seks, at de møder RT (i debatter) på sociale medier. Endvidere nævner to respondenter, at de har stødt på RT på hotel-tv.

Som et kuriosum kan nævnes, at én respondent nævner at have set RT i Nordkorea, hvor det var eneste engelsksprogede tv på sendefladen.

HVAD ER RUSSIA TODAY?

RT er et statsligt finansieret mediehus etablereret i 2005,[3] og som i dag sender tv i mere end 100 lande. ’RT’ betyder ikke ’retweet’ – som jeg har hørt nogle gange, når jeg spørger, men ’Russia Today’ og er Kremls enkeltstående største propagandavåben.

Det er en meget professionel medieplatform, der leverer nyhedsdækning på tv og internet på engelsk, tysk, fransk, spansk, arabisk og naturligvis russisk.[4]

RT har, jf. mediets egne oplysninger, et ugentligt publikum på mere end 100 millioner seere i 47 af de mere end 100 lande, hvor RT sendes. Nu skal man altid være meget varsom med tal, men til sammenligning angiver BBC på deres hjemmeside, at de via tv, radio og onlineplatforme ugentligt når ud til omkring 279 millioner brugere i over 200 lande og territorier.[5] I Europa alene har RT 43 millioner seere ugentligt.[6] RT angiver desuden, at de er det største tv-netværk på YouTube.[7]

Når RT præsenterer sig selv, er det med en profil, der tilbyder den kritiske medieforbruger nogle andre nyheder og en anden vinkel end den, som de gængse mainstream medier har. Det gør man under payoff’et ’Question More’.[8]

RT leverer nyhedsindslag, men laver også dokumentarprogrammer og podcasts. Man kan desuden finde masser af anden information på rt.com; f.eks. baggrundsinformation i anledning af 100-året for den russiske revolution og om Chernobyl-ulykken.[9] RT tilbyder i øvrigt også et omfangsrigt og brugervenligt russiskkursus online.[10]

RT har dygtigt valgt værter, som kan tiltrække publikum. Et tv-koryfæ som Larry King, der i mange år var på CNN med sit show ’Larry King Live’, er nu i stedet at finde på RT med ’Larry King Now’. Under fodbold-VM i 2018 blev det en stor debat i Danmark, at Peter Schmeichel havde skrevet kontrakt med RT om at dække VM med sit ’The Peter Schmeichel Show’.

Det kuriøse interview om Skripal-sagen

I september 2018 sendte RT et interview med de to personer, der var blevet identificeret i forbindelse med Skripal-sagen, Alexander Petrov og Ruslan Boshirov. Det 27 minutter lange “Exclusive interview with Alexander Petrov and Ruslan Boshirov on the Skripal poisoning case in Salisbury” blev ikke gennemført af hvem som helst, men af ingen ringere end RT’s chefredaktør Margarita Simonyan.

Margarita Simonyan har været med, siden RT blev etableret i 2005 og det var altså hende, som de to herrer efter eget udsagn skulle have valgt at kontakte direkte:

I løbet af interviewet bliver de to mistænkte ’grillet’ af intervieweren, der virker meget skeptisk over for deres forklaringer om interesse for gamle kirker.

Undervejs i interviewet kommer der en afbrydelse med reklame for nogle af RT’s egne programmer. Det første handler om personer, der har gennemført en kønsskifteoperation. Hvis det lyder lige lovligt progressivt, er det selvfølgelig, fordi programmet handler om, at de har fortrudt:

Det er ikke den gennemsnitlige russiske tv-seer, der er modtager for interviewet. Så var det aldrig sendt på RT. Selv om der findes et russisk RT, er mediet først og fremmest rettet mod et eksternt publikum. Interviewet er altså målrettet et vestligt publikum.

Det er ikke svært at gennemskue, at interviewet er et show, men man kan som seer godt blive forvirret over, hvad og hvorfor showet egentlig skal vise. Måskirovka for åben skærm.

HVORFOR ER DET VIGTIGT AT KENDE RT?

Mit formål med min undersøgelse var at understøtte min oplevelse af, at mange danskere ikke kender RT eller ved, hvad det står for, når de møder mediet. Min respondentgruppe var ikke repræsentativ, men må jf. tidligere beskrevet profil formodes at have et generelt større kendskab til og interesse i et medie som RT end befolkningen som helhed.

Blandt denne gruppe af respondenter er det kun omkring halvdelen, der kender til RT omkring. Min antagelse er, at tallet er væsentligt lavere i befolkningen som helhed.

Tallene i undersøgelsen siger selvsagt ikke noget om, hvor ofte respondenterne støder på produkter fra RT via f.eks. sociale medier uden at være bevidst om kilden.

RT har satset stærkt på professionalisme, og ’lækkerhedsfaktoren’ er høj, når man bruger hjemmesiden eller ser det på tv. Derfor er der ikke noget til at sige til, at RT’s produkter har en vis appel – både når folk selv opsøger dem, eller når de møder dem på sociale medier.

Nu er det jo – heldigvis – heller ikke sådan, at det er forbudt at have en alternativ forståelse af, hvordan verden ser ud. Det er jo ikke sådan, at alt, der bliver sagt på RT, er forkert. RT bringer også gerne konkrete fakta, særligt når dette passer ind i det narrativ, der ønskes præsenteret.

Det er jo heller ikke alt, der nødvendigvis er forkert, fordi det er vinklet. Men på RT bliver fakta og citater fra andre medier blandet med en tendentiøs udvælgelse af fakta og kilder. Der er ikke noget galt i at se RT for at få en russisk vinkel eller et andet perspektiv på internationale nyheder. Det kan være interessant, når blot man kender afsenderen. Faren er, hvis ikke man ved, hvad man ser og lader de kildekritiske parader falde.

Hvis ikke du kender din kilde eller ved, hvad din kilde står for, bør du i dette tilfælde derfor gøre, som RT selv opfordrer til – ’Question More’.

Læs mere

Vil du vide mere? Så kan du gå på RT’s hjemmeside www.rt.com. Du finder selvfølgelig også RT på YouTube, Facebook og Twitter.

Noter

[1] Seneste eksempel fra maj 2019: https://nyheder.tv2.dk/udland/2019-05-20-eiffeltaarnet-blev-evakueret-og-lukket-paa-grund-af-klatrer. Andre eksempler: https://nyheder.tv2.dk/udland/2017-07-28-mindst-56-personer-kvaestet-i-togulykke-i-barcelona, https://nyheder.tv2.dk/udland/2015-03-02-vulkan-udbrud-former-ny-oe-i-stillehavet, https://underholdning.tv2.dk/viralt/2016-03-31-her-er-selfien-der-faar-nettet-til-at-gaa-i-haardknude, https://nyheder.tv2.dk/udland/2017-04-07-lastbil-paakoerer-menneskemaengde-og-draeber-flere-i-stockholm.

[2] Stavning og tegning er rettet i svarene.

[3] https://www.rt.com/about-us/history/.

[4] https://www.rt.com/about-us/.

[5] https://www.bbc.com/aboutthebbc/whatwedo/worldservice.

[6] https://www.rt.com/about-us/.

[7] https://www.rt.com/about-us/.

[8] https://www.rt.com/about-us/.

[9] https://www.rt.com/projects/.

[10] http://learnrussian.rt.com/.

Publiceret her 22. august 2019: https://www.linkedin.com/pulse/hvem-kender-russia-today-jeanette-serritzlev/.

---