‘Do you hear the people sing?’ Information som slagkraftigt våben i Hong Kong
Tekst & foto: Jeanette Serritzlev
Søndag aften i Hong Kong International Airport: Mange, mange mennesker klædt i sort rejser sig op og synger linjerne fra ’Do you hear the people sing’ fra musicalen Les Miserables. Teksten, de sang igen og igen, lyder:
Jeg var i lufthavnen på vej hjem fra privat ferie i Hong Kong. Efter i 10 dage at have fulgt situationen med ekstra interesse i både medierne og på gaden slog det mig, hvor slagkraftigt et våben, demonstranterne har valgt som deres vigtigste: Information.
”Do you know what is going on in Hong Kong right now?” spurgte de venlige demonstranter alle, der lignede turister i lufthavnen, mens de delte materiale ud. Nogle deltog i en ’sit-down’, andre stod med bannere. Det gamle britiske Hong Kong-flag vejrede også.
Ovenfor: Sit-down i lufthavnen, hvor demonstranterne havde lagt materiale og billeder ud på gulvet. Nedenfor: Noget af det materiale, som jeg fik i lufthavnen.
Historien om de andre
Ved en pressekonference i Bejing i sidste uge sagde Yang Guang, der er talsmand for det kinesiske Hong Kong and Macau Affairs Office ifølge CNN følgende: “At the front are a small number of violent radicals; in the middle are some kind-hearted citizens who have been misguided and coerced to join.”
Yderligere lød det fra talsmanden, at: “Let’s do as a loving mother does to take the inexplicably angry child home.”
Teenagemetaforen skal ikke misforstås som en bagatellisering af, hvordan situationen vurderes i Beijing. For det er alvor, og kampen om fortællingen er vigtig på begge sider.
Fra Beijings side forsøger man at italesætte demonstranterne som en rabiat minoritet, der skaber de voldelige sammenstød. Ikke kun over for omverdenen, men også den store andel af Hong Kong-borgere, som ikke tager del i demonstrationerne. Det er muligvis også Beijings smarteste kort. Demonstranterne har indimellem blokeret infrastruktur, ikke kun i den internationale lufthavn, men også mellem Hong Kong Island og Kowloon. I sidste uge kørte en bil således ind i demonstranter, angiveligt i irritation over blokaderne. På samme vis må markeder, butikker og kontorer indimellem lukke på grund af demonstrationerne.
Billeder af den sandhed, du tror på
Forrige weekend var vi ude at gå en tur. Vi bliver stoppet af en amerikaner, der viste sig at være bosiddende i Hong Kong. Vi synes selv, at vi var ganske neutralt klædt i to sorte poloshirts med et mærke foran. ”If you can, go back to your hotel and change,” lød rådet fra manden, der var klædt i rødt og gult. ”I look like an advertising poster,” sagde han og forklarede, at sort betød, at man støttede protesterne, mens hvidt var farven for de regimetro. Vi returnerede til hotellet og fandt det mest farverige tøj i kufferten, før vi atter gik ud.
Efter flere dag i byen blev signalerne tydeligere, eller også blev vi bedre til at se dem. I tøj, i graffiti og i klistermærker rundt omkring. En aften endte vi også mellem demonstranter og massive politistyrker – og en ikke uvæsentlig part i form af massivt presseopbud. I forvejen er der kameraer overalt i Hong Kong, men her var det også tydeligt, at alle parter sørgede for at filme alle. Til dokumentation, til fortællinger og modfortællinger.
Under et sammenstød mellem politi og demonstranter 21. juli 2019 blev mindst 45 personer ifølge Tv2 (se link nederst) såret, herunder angiveligt en gravid kvinde, som blev filmet i et klip, der gik viralt. Efter noget tid begyndte nogle medier at stille spørgsmål til, om hun nu også var gravid. Jf. samme artikel er kvindens identitet og tilstand stadig ukendt.
Om det er sandt eller falsk, er heller ikke det væsentlige her; det er et eksempel på, hvor nemt en fortolkning af et billede kan blive til perciperet sandhed. Som når en demonstrant i lufthavnen giver mig et billede af en betjent med våben foran en flok demonstranter. Han fortæller, hvor mange gummikugler der blev skudt med den angivne dag. Jeg aner ikke, om det er rigtigt. Historierne om politibrutalitet og laden-stå-til, mens triaderne tager over, er mange. Men jeg aner heller ikke, om den pågældende betjent opførte sig voldeligt eller forsvarede sig. Min vurdering af informationen bliver derfor ikke en vurdering af fakta, men i stedet baseret på, hvordan det hænger sammen med det, jeg i forvejen synes, har læst og oplevet. På samme vis, som enhver anden må danne sig et indtryk.
I kampen om informationen indgår også mis- og desinformationen. Når frygten for kinesisk militær indgriben er vakt, behøver det ikke at være avanceret fake news for at få vind i sejlene: Blandt andet blev et videoklip, der angiveligt viste kinesiske kampvogne ved grænsen, set mere end 850.000 gange, selv om klippet viste sig at være taget et helt andet sted i Kina (se link til Tv2).
For demonstranterne i lufthavnen gælder det om at vise omverden, at de ikke er rabiate, og at de ikke er få. Jeg kan ved selvsyn bevidne, at de var mange, og selvom flertallet var unge og yngre, var alle aldersgrupper repræsenteret. Demonstranterne var venlige og rolige. I skrift og tale beklagede de det besvær, som det måtte give rejsende til Hong Kong:
”Dear travelers, please forgive us for the ’unexpected’ Hong Kong,” stod der på en folder. ”You’ve arrived in a broken, torn-appart city, not the one you have once pictured. Yet for this Hong Kong, we fight. “We shall never surrender.”
En anden folder bekendtgjorde, at de var i lufthavnen i protest og for at byde gæster velkomne – og forklare, hvad demonstranterne ønsker. I alt det materiale, jeg fik, var det de samme fem krav, der gik igen:
Demonstranterne uddelte vejledninger til, hvor de annoncerede demonstrationer ville finde sted, og hvad gæster i byen burde være opmærksom på, herunder i mødet med politiet, som de advarede imod.
Men informationskampen foregår selvfølgelig ikke kun i lufthavnen. Under hashtags som #Fightforfreedom og #standwithhongkong kæmpes kampen på sociale medier, blandt andet som her:
For Kina er opgaven at portrættere demonstranterne som lovløse bøller, der ikke repræsenterer befolkningen som helhed; lige såvel som historien om, at USA puster til ilden i form af en aktiv rolle i optøjerne er i styrets interesse.
“Don’t ever misjudge the situation and mistake our restraint for weakness,” sagde talsmanden Yang Guang til det tidligere omtalte pressemøde, og rygterne om militær intervention har også floreret. At Kina vil tage militære midler i brug, er ikke usandsynligt, men jo mere man kan nedkæmpe med information som våben, jo bedre. Sporene fra Den Himmelske Freds Plads i 1989 skræmmer stadig. Beijing har næppe nogen interessere i en gentagelse, som ud over international fordømmelse også vil kunne give demonstranterne deres martyrium.
For demonstranterne handler det om at få omverdenens støtte ved at vise en kamp for liberale frihedsrettigheder over for et undertrykkende kinesisk regime. Også hvis kampen overgår til et nyt niveau. For kampen kan ikke vindes med ord og billeder alene.
Men informationskampen gælder også kampen om sympatien, og den rækker langt længere ud end Hong Kongs gader. F.eks. varsles der f.eks. også samling i London 17. august til støtte for Hong Kong:
Det er naturligt at vende blikket mod det gamle imperium, men spiller demonstranterne kortene rigtigt, kan sympatiforsamlinger meget vel brede sig. I hvert fald i en periode. For flyene er igen begyndt at afgå fra Hong Kong Lufthavn. På et tidspunkt vil også demonstrationerne formentlig aftage, men det betyder ikke, at ilden er slukket.
Anstødsstenen til forårets protester var loven om udlevering til Kina, men årsagen er frygten for at miste sin demokratiske styreform, der inkluderer ytrings- og forsamlingsfrihed. Folket er slet ikke færdigt med at synge. Hong Kongs særstatus udløber i 2047.
Baggrund
Ovenstående artikel er bygget på mine egne oplevelser i Hong Kong i perioden 02-12 august 2019 samt primært følgende kilder:
South China Morning: www.scmp.com (mange artikler og hurtige opdateringer om situationen)
https://edition.cnn.com/2019/08/07/asia/china-hong-kong-protest-briefing-intl-hnk/index.html
https://nyheder.tv2.dk/udland/2019-08-12-video-af-kvaestet-kvinde-er-blevet-midtpunkt-i-optoejer
Siden juni er demonstranter gået på gaden i Hong Kong for at protestere mod en lov, der ville tillade Hong Kong-borgere at blive udleveret til Kina. Siden er protesterne udvidet til en større kritik af Beijings indblanding i Hong Kong, af politibrutalitet og af håndteringen af demonstranterne.
Tekst & foto: Jeanette Serritzlev
Søndag aften i Hong Kong International Airport: Mange, mange mennesker klædt i sort rejser sig op og synger linjerne fra ’Do you hear the people sing’ fra musicalen Les Miserables. Teksten, de sang igen og igen, lyder:
Jeg var i lufthavnen på vej hjem fra privat ferie i Hong Kong. Efter i 10 dage at have fulgt situationen med ekstra interesse i både medierne og på gaden slog det mig, hvor slagkraftigt et våben, demonstranterne har valgt som deres vigtigste: Information.
”Do you know what is going on in Hong Kong right now?” spurgte de venlige demonstranter alle, der lignede turister i lufthavnen, mens de delte materiale ud. Nogle deltog i en ’sit-down’, andre stod med bannere. Det gamle britiske Hong Kong-flag vejrede også.
Ovenfor: Sit-down i lufthavnen, hvor demonstranterne havde lagt materiale og billeder ud på gulvet. Nedenfor: Noget af det materiale, som jeg fik i lufthavnen.
Historien om de andre
Ved en pressekonference i Bejing i sidste uge sagde Yang Guang, der er talsmand for det kinesiske Hong Kong and Macau Affairs Office ifølge CNN følgende: “At the front are a small number of violent radicals; in the middle are some kind-hearted citizens who have been misguided and coerced to join.”
Yderligere lød det fra talsmanden, at: “Let’s do as a loving mother does to take the inexplicably angry child home.”
Teenagemetaforen skal ikke misforstås som en bagatellisering af, hvordan situationen vurderes i Beijing. For det er alvor, og kampen om fortællingen er vigtig på begge sider.
Fra Beijings side forsøger man at italesætte demonstranterne som en rabiat minoritet, der skaber de voldelige sammenstød. Ikke kun over for omverdenen, men også den store andel af Hong Kong-borgere, som ikke tager del i demonstrationerne. Det er muligvis også Beijings smarteste kort. Demonstranterne har indimellem blokeret infrastruktur, ikke kun i den internationale lufthavn, men også mellem Hong Kong Island og Kowloon. I sidste uge kørte en bil således ind i demonstranter, angiveligt i irritation over blokaderne. På samme vis må markeder, butikker og kontorer indimellem lukke på grund af demonstrationerne.
Billeder af den sandhed, du tror på
Forrige weekend var vi ude at gå en tur. Vi bliver stoppet af en amerikaner, der viste sig at være bosiddende i Hong Kong. Vi synes selv, at vi var ganske neutralt klædt i to sorte poloshirts med et mærke foran. ”If you can, go back to your hotel and change,” lød rådet fra manden, der var klædt i rødt og gult. ”I look like an advertising poster,” sagde han og forklarede, at sort betød, at man støttede protesterne, mens hvidt var farven for de regimetro. Vi returnerede til hotellet og fandt det mest farverige tøj i kufferten, før vi atter gik ud.
Efter flere dag i byen blev signalerne tydeligere, eller også blev vi bedre til at se dem. I tøj, i graffiti og i klistermærker rundt omkring. En aften endte vi også mellem demonstranter og massive politistyrker – og en ikke uvæsentlig part i form af massivt presseopbud. I forvejen er der kameraer overalt i Hong Kong, men her var det også tydeligt, at alle parter sørgede for at filme alle. Til dokumentation, til fortællinger og modfortællinger.
Under et sammenstød mellem politi og demonstranter 21. juli 2019 blev mindst 45 personer ifølge Tv2 (se link nederst) såret, herunder angiveligt en gravid kvinde, som blev filmet i et klip, der gik viralt. Efter noget tid begyndte nogle medier at stille spørgsmål til, om hun nu også var gravid. Jf. samme artikel er kvindens identitet og tilstand stadig ukendt.
Om det er sandt eller falsk, er heller ikke det væsentlige her; det er et eksempel på, hvor nemt en fortolkning af et billede kan blive til perciperet sandhed. Som når en demonstrant i lufthavnen giver mig et billede af en betjent med våben foran en flok demonstranter. Han fortæller, hvor mange gummikugler der blev skudt med den angivne dag. Jeg aner ikke, om det er rigtigt. Historierne om politibrutalitet og laden-stå-til, mens triaderne tager over, er mange. Men jeg aner heller ikke, om den pågældende betjent opførte sig voldeligt eller forsvarede sig. Min vurdering af informationen bliver derfor ikke en vurdering af fakta, men i stedet baseret på, hvordan det hænger sammen med det, jeg i forvejen synes, har læst og oplevet. På samme vis, som enhver anden må danne sig et indtryk.
I kampen om informationen indgår også mis- og desinformationen. Når frygten for kinesisk militær indgriben er vakt, behøver det ikke at være avanceret fake news for at få vind i sejlene: Blandt andet blev et videoklip, der angiveligt viste kinesiske kampvogne ved grænsen, set mere end 850.000 gange, selv om klippet viste sig at være taget et helt andet sted i Kina (se link til Tv2).
For demonstranterne i lufthavnen gælder det om at vise omverden, at de ikke er rabiate, og at de ikke er få. Jeg kan ved selvsyn bevidne, at de var mange, og selvom flertallet var unge og yngre, var alle aldersgrupper repræsenteret. Demonstranterne var venlige og rolige. I skrift og tale beklagede de det besvær, som det måtte give rejsende til Hong Kong:
”Dear travelers, please forgive us for the ’unexpected’ Hong Kong,” stod der på en folder. ”You’ve arrived in a broken, torn-appart city, not the one you have once pictured. Yet for this Hong Kong, we fight. “We shall never surrender.”
En anden folder bekendtgjorde, at de var i lufthavnen i protest og for at byde gæster velkomne – og forklare, hvad demonstranterne ønsker. I alt det materiale, jeg fik, var det de samme fem krav, der gik igen:
Demonstranterne uddelte vejledninger til, hvor de annoncerede demonstrationer ville finde sted, og hvad gæster i byen burde være opmærksom på, herunder i mødet med politiet, som de advarede imod.
Men informationskampen foregår selvfølgelig ikke kun i lufthavnen. Under hashtags som #Fightforfreedom og #standwithhongkong kæmpes kampen på sociale medier, blandt andet som her:
For Kina er opgaven at portrættere demonstranterne som lovløse bøller, der ikke repræsenterer befolkningen som helhed; lige såvel som historien om, at USA puster til ilden i form af en aktiv rolle i optøjerne er i styrets interesse.
“Don’t ever misjudge the situation and mistake our restraint for weakness,” sagde talsmanden Yang Guang til det tidligere omtalte pressemøde, og rygterne om militær intervention har også floreret. At Kina vil tage militære midler i brug, er ikke usandsynligt, men jo mere man kan nedkæmpe med information som våben, jo bedre. Sporene fra Den Himmelske Freds Plads i 1989 skræmmer stadig. Beijing har næppe nogen interessere i en gentagelse, som ud over international fordømmelse også vil kunne give demonstranterne deres martyrium.
For demonstranterne handler det om at få omverdenens støtte ved at vise en kamp for liberale frihedsrettigheder over for et undertrykkende kinesisk regime. Også hvis kampen overgår til et nyt niveau. For kampen kan ikke vindes med ord og billeder alene.
Men informationskampen gælder også kampen om sympatien, og den rækker langt længere ud end Hong Kongs gader. F.eks. varsles der f.eks. også samling i London 17. august til støtte for Hong Kong:
Det er naturligt at vende blikket mod det gamle imperium, men spiller demonstranterne kortene rigtigt, kan sympatiforsamlinger meget vel brede sig. I hvert fald i en periode. For flyene er igen begyndt at afgå fra Hong Kong Lufthavn. På et tidspunkt vil også demonstrationerne formentlig aftage, men det betyder ikke, at ilden er slukket.
Anstødsstenen til forårets protester var loven om udlevering til Kina, men årsagen er frygten for at miste sin demokratiske styreform, der inkluderer ytrings- og forsamlingsfrihed. Folket er slet ikke færdigt med at synge. Hong Kongs særstatus udløber i 2047.
Baggrund
Ovenstående artikel er bygget på mine egne oplevelser i Hong Kong i perioden 02-12 august 2019 samt primært følgende kilder:
South China Morning: www.scmp.com (mange artikler og hurtige opdateringer om situationen)
https://edition.cnn.com/2019/08/07/asia/china-hong-kong-protest-briefing-intl-hnk/index.html
https://nyheder.tv2.dk/udland/2019-08-12-video-af-kvaestet-kvinde-er-blevet-midtpunkt-i-optoejer