Krigsklichéer på fremmarch
ROMAN: Jakob er officer i Livgarden, kan godt lide sex, at slås og at være soldat. Han er med egne ord en hær. En hær, der får folk at dø omkring ham i et tempo, der ville gøre kriminalinspektør Barnaby misundelig.
Det begynder på dansegulvet på diskoteket. Selvfølgelig går de hjem sammen. Selvfølgelig siger hun: ”Jeg kan ikke.” Og selvfølgelig mødes de igen, hvor hun godt kan, og selvfølgelig tager han det pænt, da hans nye 21-årige kæreste fortæller om sin søn på fire. Selvfølgelig flytter de snart sammen, og selvfølgelig er hans forældre vilde med hende og sønnen. Selvfølgelig bryder hun sig ikke om, at han er soldat, men lige så selvfølgelig accepterer hun det og forsvarer ham, når andre ikke gør.
”Jeg er en hær” er Lars Husums anden roman og handler om Jakob og hans tro ven Jesper, der begge er officerer. I Livgarden, naturligvis. Sproget er stramt. Der er ikke en masse overflødige beskrivelser og tillægsord. Sproget er bogens stærkeste kort. Lars Husum har ikke selv været soldat, men har, jf. bogens pressemateriale, fået flere soldater til at læse den igennem for at korrigere eventuelt urealistiske beskrivelser eller forkerte termer. Enkelte småting er sluppet igennem, men alt i alt er fagsproget i orden, og forfatteren virker til at have en god indsigt i den verden, han beskriver. Point for det. Så langt, så godt.