Håndgranaterne ryger hen over siderne, og nedslagene sætter sig i læseren. Det gør ondt. Det er for meget. Det er 1. verdenskrig. Og det er helt og aldeles forrygende beskrevet. Løjtnant og forfatter Ernst Jüngers ”I stålstormen” er af uransagelige årsager først nu oversat til dansk. Læs den.

[quote]”Man var blevet træt og havde vænnet sig til krigens ansigt, men netop på grund af denne tilvænning så man begivenhederne i et dæmpet og anderledes lys. Man blev ikke længere så blændet af de voldsomme syn (…). Krigen kastede sine dybere gåder nu. Det var en sælsom tid.”[/quote] Således skriver løjtnanten Ernst Jünger i sommeren 1918. Som 19-årig var han i frivillig krigsiver draget ud – for alt for kort efter at opdage, at romantikken var et andet sted. ”I stålstormen” beskriver hans fire år i krigen, de mere end ti gange, han bliver såret, hans mange tab og hans modtagelse af Jernkorset.

Der er forbavsende, og befriende, lidt politik i krigen. Det gælder livet i skyttegravene. Skiftende stillinger. Myterne om Somme. Det handler om mødet med lokale, kammerater, der falder, og fjenden, der i et øjeblik bliver et spejl af en selv.

Læs hele anmeldelsen på Krigeren.dk her.