Bogen ‘Hjemmefronten – Forsvarets nationale opgaver frem mod 2035’ udkommer fra Djøf Forlag i løbet af juli 2024. Emnerne er blandt andet ændrede rammevilkår for dansk alliancepolitik, militære beredskabsplaner og omstillingen af dansk forsvar, småstaten Danmarks militære vilkår i nærområdet, samfundssikkerhed, værnsnationsstøtte (host nation support), hybride trusler og maritim infrastruktur samt luftforsvar og afskrækkelse.
Der er også et kapitel om strategisk kommunikation i nationale operationer skrevet af Jeanette Serritzlev.
Antologien er redigeret af Esben Salling Larsen og Rasmus Dahlberg.
Djøfs Forlag skriver bl.a. kort om bogen:
“Antologiens ambition er at tegne et samlet billede af vilkår og muligheder for Forsvarets nationale opgaveløsning frem mod år 2035. Bidragene operationaliserer teorier og udvikler teoretiske værktøjer, som sætter os i stand til at forstå både baggrund og opgaveløsning. Emner som forsvarsplanlægning, fremtidens operationsmiljø, strategisk kommunikation, samfundssikkerhed, værtsnationsstøtte og hybridkrig i det maritime domæne behandles af landets førende eksperter.”
Link til bogen på Djøfs Forlags hjemmeside:
https://djoefforlag.dk/products/hjemmefronten